Stressbehandling
Jeg modtager klienter i behandling i forhold til stress. Jeg er uddannet stresscoach hos Bjarne Toftegård, som er en af Danmarks førende stresscoaches.
Stressbehandling er en effektiv form for hjælp til både at afhjælpe stress og til at forebygge stress. Du kan for eksempel få hjælp til at få mere fysisk og psykisk overskud, til at finde og tackle stressårsager, til at få en god hverdag og til at få et velfungerende liv. Når du skal behandles for stress, vil det være et samtaleforløb, hvor der vil være hjemmeopgaver mellem samtalerne.
Vi kan ikke undgå stress, men vi kan bliver bedre til at håndtere den stress vi oplever, og undgå at den tager over. Stress er kroppens svar på belastning, f.eks. belastning indefra fra tanker, følelser, kropsfornemmelser eller udefra fra f.eks. arbejde. Under stress udskilles stresshormoner, der bl.a. påvirker dit immunforsvar så vi lettere bliver syge. Vi får lettere ondt i hoved og krop, bliver irritable og glemsomme.
I stressbehandling kombinerer jeg ofte samtalen med mindfulness meditation eller afspænding. Ved stress er det vigtigt at arbejde med kroppen, da stress sætter sig i kroppen og nervesystemet og fordi vi ofte mister kontakten med kroppen og dens signaler under stress.
”Pauser og inaktivitet er en forudsætning for effektivitet. Forstår vi ikke det, bliver vi syge af stress” Citat Thomas Milsted.
Læs mere om stress – tryk her